Skal du have en ny frisure, eller skal du blot have studset dit hår, eller trænger du bare til en god omsorg, er jeg specialist og har mange års erfaring i at levere en klipning, som komplimenterer kunden som person. Jeg mener, at en dameklipning ikke bare er en klipning.
Derfor tager jeg altid en god snak med kunden, inden jeg går i gang med klipningen, så jeg ved, hvilken frisure der ønskes, og jeg får samtidig en ide om, hvem kunden er.
Jeg har en transportabel vask med og vasker helst håret inden klipning. På denne måde er det nemmere at få et mere tilfredsstillende resultat

Hårprodukter

Jeg giver gerne råd omkring hårprodukter, hvilket også kan købes hos mig. Shampooen, du bruger i det daglige, har stor betydning for dit hår.  Ganske vist er frisørens produkter en del dyrere end dem, der forhandles i detailhandlen, men vores produkter er bedre og mere drøj i brug. Jeg sælger mine produkter billigere, end du kan købe dem til i frisørsalonerne. De shampooer, du køber i supermarkedet, er fyldt med sulfater, som er med til at udtørre både hår og hovedbund, ligesom det også kan irritere hovedbunden. Sulfater er skadelige i den forstand, at de trækker de naturlige fedtstoffer ud af håret, hvilket på sigt fører til, at håret efterlades udtørret og skrøbeligt. Der kan være op til ni forskellige sulfater i en shampoo. Frisørens shampoo indeholder kun Sodium laureth sulfate, som er en effektiv skumdanner.